More Than a Party

Depeche Mode // Der var en lørdag aften

Selvfølgelig var barbizarre repræsenteret med både oprindeligt medlem, followers og hang-arounds i Parken da Depeche Mode gav lørdags koncert!. Meget passende, så man kun skulle op til syndforladelse søndag morgen.

"Hvor er Mart Trab ?" spurgte en nu non-stop ædru Da-Ve Gahan, da jeg mødte ham senere i en døgnkiosk. (Han købte kun smøger). Han var hjemme & skide forklarede jeg skamfuldt. Da-Ve som var meget ubarberet smilte usikkert, han kendte godt den situation!

Men ellers var koncerten den - groft sagt - sædvanlige Black Celebration.

Den gode gamle 'Shake The Disease' blev dedikeret til øl priserne i Tuborg teltet. Hele 5 "fadøl" for $ 175,- og jeg fik kun 2 af dem..... Mobil dækningen var i top så selv om vi skulle ind ad forskellige indgange, kunne vi få kontakt via mob'en da vi var indenfor. Dog kunne vi ikke høre hinanden overhovedet, så vi så koncerten lidt spredt. Men som altid mødes man jo "tilfældigt" og vi havde fuld samling på tropperne i tide til at se Martin Gore tage sin sorte SM hanekams hue af til stor jubel.

Koncertens højdepunkt inkludere en fed 'World In My Eyes' under hvilken Da-Ve uheldig som altid bliver filmet midt i en gang kraftig kløe i skridtet. Han slog også en prut under 'Enjoy The Silence' men det bemærkede de færreste. Fitness Stig, der senere selv svigtede, bemærkede at Martin Gore nu har fået en dobbelt hage. Selv havde jeg erklæret dress code = black og mødte op i grønne army-bukser ligesom flere andre i vore selskab iøvrigt. Mine er købt i et rigtigt overskuds lager, så de var helt klart sejest.

'Personal Jesus' blev tilegnet Anders Houmøller der var udsendt af Danmarks pt populæreste avis, Jyllands Posten. Da-Ve blinkede klart til den ureligiøse tegne glade anmelder da han sang "...reach out touch faith" - en klar opfordring! Houmøller blev senere tilbudt telefon nummer og andet guf af en meget sød pige, så helt uden gode bivirkninger er det ikke at være underkastet en Fatwa. This one goes out to Anders Fogh Rasmussen råbte en begejrsteret Martin Gore før 'Damaged People'. Fedt lysshow fulgte og video skærmene der snedigt havde været gemt (eller var jeg for langt væk?) blev tændt. Desværre blev live billederne redigeret af en blind mand og selv om ide'en med fed distortion var god, så funkede det desværre ikke i praksis. Men point for kreativitet!

Det var ikke så koldt at gå til Skt. Hans Torv som vi havde frygtet. Desværre var alle steder fyldt op og Houmøller undslap med sit kvindelige selskab. Han blev senere spottet i færd med at fylde White Russians på hende og snakke seriøs bowling. Respekt!

Vi tog en natbus. Daniel der er fattig og ikke studere kørte på et klippekort han ikke har stemplet siden den 19 februar kl. 19:19. Han siger tallene er magiske og "blinder" buschauføren og at han bruger det dagligt. Som sagt så gjort. Han viste kortet og chauføren smilte igen. Fascinerende med al den synd. Tiltrækkende. Lokkende. Syndigt. Spanking?

Set Listen.
(bemærk at dem med * blev hørt i øl kø. ** betyder blackout)


Intro
A Pain That I'm Used To
John The Revelator**
A Question Of Time
Policy Of Truth*
Precious*
Walking In My Shoes
Suffer Well*
Damaged People*
Home
I Want It All*
The Sinner In Me*
I Feel You
Behind The Wheel
World In My Eyes
Personal Jesus
Enjoy The Silence
>
Shake The Disease
Just Can't Get Enough*
Everything Counts
>
Never Let Me Down Again
Goodnight Lovers (zzz)
- - -